Flagdagsmagasin_2025_Klar_print - Flipbook - Page 74
militærmedicin
”20 sekunder senere –
så havde vi været døde”
Amputation under beskydning
Af Peter Skautrup
Jornalist
Helmand 2007: Soldaten Mattias Nielsen påkører en mine, og sidder fast
i sit køretøj, hvor hans underben er i klemme i den sammentrykkede
kabine. Da Taleban angriber med morterer, og nedslagene kommer tættere og tættere på, har militærlægen Larry Kristiansen ingen anden udvej
end ”en nødamputation,” som han udfører med en dolk.
”Jeg er ikke sur over, at jeg kom til
skade. Jeg 昀椀k en arbejdsskade, og
jeg vidste, at risikoen var der. Sket
er sket, og det har hjulpet mig rigtig meget at fortælle om det, og
det har jeg prøvet lige siden, jeg
kom til skade. Jeg kan ikke lave
om på det, så nu er det bare at se
fremad.”
Korporal Mattias Nielsen er stærk
i mælet, når han fortæller om den
dag i Afghanistan, hvor han mistede sit ene ben.
Forløbet 昀椀k en karakter, der lyder som noget fra en action昀椀lm.
Mattias påkørte en mine og blev
klemt fast. Begge ben var svært
kvæstede, og det ene var umuligt
at få fri.
Da militærlægen Larry Kristiansen
var kommet frem til Mattias, begyndte Taleban at skyde sig ind på
dem med morterer. Larry bad om
en kniv, 昀椀k en af de omkringstående soldaters dolk og skar benet
over. Så 昀椀k de Mattias ud på en
båre og satte i løb, og umiddel-
74
bart efter bragede en mortergranat i jorden ved siden af det ødelagte køretøj.
Et baghold
I 2007 var de begge på ISAF Hold
3 i Helmand, Afghanistan, og de
var i samme kolonne gennem ørkenen, da Mattias kørte på den
kraftige mine.
Kølerhjelmen på hans vogn vejer
昀氀ere hundrede kilo, og den blev
slynget mange meter væk, og
Mattias blev klemt fast mellem rat
og sæde.
De var kørt i et baghold. Taleban
vidste, at de var nødt til at køre en
bestemt vej og havde stablet to
panserminer oven på hinanden.
Mattias husker ikke så meget fra
dagen, især ikke tiden efter braget. Han var kører på en Eagle, et
昀椀rehjulstrukket, let pansret køretøj og forrest i en kolonne, der var
kørt ud for at opsøge modstanderne.
”Vi skulle ud på ”high ground,” og
kigge ned i ”green zone” for at se,
om Taliban lige rørte på sig dernede, og se, om vi kunne provokere dem lidt, lokalisere, hvor de
var henne, så vi kunne nedkæmpe dem. Vi skulle ud og holde på
en tange, hvor det snævrede lidt
ind, så der havde de placeret minerne”.
”Vi rammer så på venstre forhjul,
og det er så lige under der, hvor
jeg sidder. Og det kunne den der
Eagle ikke lige holde til. Den åbnede op nede i bunden og tog det
meste af mit venstre underben.”
”Jeg kan ikke huske særlig meget
af det, fordi jeg bliver slået bevidstløs, lige da det sker. Da jeg
vågner op igen, kan jeg se, at Eaglen ikke ligner sig selv mere, der
er støvet, og der lugter ikke særlig godt. Min observatør, som sad
ved siden af mig, er væk.”
”Jeg råber: Hvad er der sket?”
Det kan skytten, som stod i tårnet
