Flagdagsmagasin_2025_Klar_print - Flipbook - Page 72
Ubåden Sælen
blev brugt til særligt krævende
opgaver i kystnære områder – opgaver, som større enheder ikke
kunne løse. Med sin evne til at
operere i stilhed og uden at blive
opdaget, udgjorde SÆLEN en reel
trussel mod modstanderen – alene ved sin tilstedeværelse.
Et usynligt våben
På over昀氀aden kan det virke besynderligt at sende en undervandsbåd til en ”ørkenkrig”, men
blandt allierede blev det danske
bidrag mødt med respekt.
”Flere i Danmark gjorde grin med
det. Men for de amerikanske styrker
og resten af koalitionen var det et
klart signal om Danmarks vilje og
evne til at bidrage med noget unikt,”
fortæller pensioneret 昀氀otilleadmiral Søren Thinggaard Larsen, der
selv deltog som forbindelseso昀케cer til den amerikanske 5. 昀氀åde.
SÆLEN opererede i regionen frem
til maj 2003. I løbet af togtet blev
der gennemført patruljer, dokophold, og endda en improviseret
gudstjeneste ombord. Kort efter
den amerikanske præsident erklærede krigen for afsluttet, begyndte SÆLEN for anden gang sin
hjemrejse.
Hjem som passager
I stedet for at sejle hele vejen
hjem, blev SÆLEN transporteret på dækket af det tyske heavy-lift-skib GRIETJE, der også medbragte det udstyr og materiel,
som havde fulgt de danske enheder til Golfen.
Den 30. juni 2003 ankom SÆLEN
til Frederikshavn – og dagen efter
sejlede den, for egen kraft, ind til
Flådestationen. Her ventede besætningens familier og en o昀케ciel
modtagelse. Et historisk kapitel
var afsluttet.
En mission der satte spor
SÆLENs togt varede over et år,
strakte sig over 昀氀ere verdenshave
og gjorde ubåden til både pioner
og krigsdeltager. Det var en mission, der kombinerede rutine og
højspænding, internationalt samarbejde og nationalt mod.
I dag står SÆLEN som museumsskib i København, hvor besøgende kan opleve en vigtig del af
Danmarks nyere forsvarshistorie
– og mindes det togt, hvor en lille
dansk ubåd sejlede ud i verden og
skrev sig ind i historien.
Manama, Bahrain (11. juni 2003) -- Den danske 昀氀ådes ubåd HDMS SÆLEN er i gang med forberedelserne til at
blive løftet ombord på det tyske kontraktskib Grietje. Ubåden vil blive transporteret fra Bahrain til Danmark
ombord på Grietje. U.S. Navy photo by Photographer’s Mate 1st Class Kevin H. Tierney.
72