Flagdagsmagasin_2025_Klar_print - Flipbook - Page 38
Hilsen fra udenrigsministeren
Det er ikke kun i krig,
man kan falde
Af Lars Løkke Rasmussen (M)
Udenrigsminister
Mange kommer hjem fra frontlinjen med åbne sår og dybe ar. Og for
mange får ikke den behandling, de har behov for. Det kan og skal vi gøre
bedre.
En januardag sidste år mødte jeg
tilfældigt Ste昀昀en Carlsen. Det var
på en tankstation nær Skanderborg. Vi delte en smøg, som blev
til to. Ste昀昀en fortalte mig, at han
var tidligere jægersoldat og kæmpede med svær PTSD. Systemet i
Danmark havde givet op, og han
var nu på vej til USA for at få behandling. Ste昀昀ens historie er desværre ikke unik. Mange kommer
hjem fra frontlinjen med åbne sår
og dybe ar. Og for mange får ikke
den behandling, de har behov for.
Det kan og skal vi gøre bedre. Vi
kan ikke være andet bekendt. Vi
har bedt unge mænd og kvinder
om at risikere deres liv for Danmark. Ingen skal efterlades på
perronen – eller tankstationen for
den sags skyld.
Derfor gjorde mødet med Ste昀昀en
også stærkt indtryk på mig.
Når jeg taler med Danmarks udsendte – om det er soldater eller
sygeplejersker – nævner de ofte
fællesskabet som en bærende
drivkraft for deres indsats. Et fællesskab, der bygger på ganske
særlige vilkår: Man har hinandens
ryg. Man griber hinanden. Man er
38
der, når det virkelig brænder på.
Dét fællesskab skal danske udsendte også møde, når de vender
hjem igen. Det er ikke kun i krig,
man kan falde. Det hele kan styrte
i grus herhjemme, når indtrykkene bundfælder sig – og virkeligheden er en anden.
Vi andre kommer aldrig helt til at
forstå, hvad det vil sige at være
udsendt til krig og katastrofer.
Aldrig helt. Men vi skal gøre forsøget. Derfor jeg er glad for, at
regeringen sammen med et bredt
昀氀ertal i Folketinget i slutningen
af 2024 blev enige om en ny veteranaftale.
Med aftalen er det er ikke længere sådan, at veteraner skal bevise, at deres PTSD skyldes udsendelse. Nu er udgangspunktet, at
udsendelsen formodes at være
årsagen. Og det gør det lettere
at få anerkendt PTSD som en arbejdsskade og få den nødvendige
hjælp. Et millionbeløb er afsat til
at undersøge, hvordan internationale behandlinger kan gavne
danske veteraner. For eksempel
SGB-behandlingen – en medicinsk behandling, som kan lindre
symptomer forbundet med PTSD,
og som Ste昀昀en tog til USA for at
få. Veteranaftalen gør det også
nemmere for pårørende at få
psykologhjælp og støtte. For en
udsendelse forandrer aldrig bare
én persons liv. Børn, ægtefæller,
kærester, forældre, venner – det
er en hel kreds af pårørende, som
skal leve med de bekymringer,
der følger med.
Verden forandrer sig, og situationen er desværre mere alvorlig,
end den har været længe. Krigen
rykker tættere på os i Europa.
Ukraine kæmper mod en aggressor, som truer frihed og fred. Ikke
kun i Ukraine, men også hos os.
Og de sikkerhedspolitiske spændinger breder sig til Arktis og
Nordatlanten.
Den virkelighed mærker vi alle.
Det har ændret vores kollektive
bevidsthed, og 昀氀ere på tværs af
rigsfællesskabet ønsker at tage
et aktivt ansvar. Siden Ruslands
fuldskala invasion af Ukraine aftjener alle værnepligten frivilligt.
Og sidste år steg antallet af nye
frivillige til Hjemmeværnet med
35 procent. Den største stigning
siden den kolde krig.