Flagdagsmagasin_2025_Klar_print - Flipbook - Page 31
At kæmpe for sit land
Middelgrundsfortet, 1940
le så ride rundt og samle alle i en
hær, der kunne gå løs på fjenden.
Det var bare en myte, som ikke er
korrekt, men den kunne let sætte
gang i min barnefantasi. Og så var
det også første gang, jeg for alvor
tænkte over det der med værnepligt. Jeg forstod, at det nok er
bedst, at vi står sammen og kæmper for at holde fjender væk fra
vores land.
ikke kæmpet mere i april 1940,
ligesom nordmændene? Måske
kunne en mere beslutsom og konsekvent dansk modstand den 9.
april have medvirket til yderligere
at sinke tyskernes fremrykning i
Norge?
Det kunne muligvis have givet englændere og franskmænd mere tid
til at opbygge deres kontingenter
længere nordpå i broderlandet?
De havde jo sendt styrker til Norge for at hjælpe nordmændene. I
Narvik i Nordnorge, blev tyskerne
faktisk slået tilbage af nordmænd,
franskmænd og englændere i fællesskab i foråret 1940. Nazisterne
viste sig for første gang sårbare.
Deres skandinaviske felttog var
reelt set ret hasarderet. Måske
kunne mere dansk modstand
have medvirket bare lidt til at få
det hele til at kuldsejle?
Mine forældres generation talte
også om, at det var gået galt allerede i 1930’erne. Vi havde ned
-rustet, men vi skulle have gjort
det modsatte. Måske var neu-
Mine forældre og deres generation var teenagere under besættelsen 1940-1945, og det satte også
sit præg på mine tanker om værnepligt. Jeg lyttede med stor interesse til dem og deres fortællinger om ’de 5 onde år’.
Skammen
En gennemgående pointe for den
generation var, at Danmark skulle være mere klar næste gang.
Det burde ikke igen være nemt
for nogen at komme her, besætte os og udøve onde gerninger i
vores land. Men jeg husker også
den skamfølelse, som min forældres generation bar på i forhold
til besættelsen. Hvorfor havde vi
Forfatteren holder foredrag om ’missionen på den delte ø’ på Veteranhjemmet Dannevirke i Odense, 2025. © Claus Skaarenborg
31
