Flagdagsmagasin_2025_Klar_print - Flipbook - Page 28
Hilsen fra Veterancentret
Veterantitlen: et adelsmærke
båret med stolthed og støttet
af et stærkt bagland
Af Oberst Kim Simonsen
Chef for Forsvarts Veterancenter
Den 5. september er en særlig dag
i Danmark. En dag, hvor vi samles
om noget af det mest betydningsfulde, man som individ kan byde
ind med: At stille sig til rådighed
for Danmark – med alt, hvad det
indebærer for den enkelte og for
familien bag.
Det er en dag, hvor vi på tværs
af landet ærer vores veteraner
og deres familier. En dag, hvor vi
anerkender de ofre, der kan følge med det at være udsendt for
Danmark. Og en dag, hvor vi med
stolthed sætter ord på alt det særlige, der kendetegner dem, der
har båret uniformen i en international mission.
om veterancentret
Veterancentret
fungerer som én
indgang for støtte til
soldater, veteraner og
pårørende. Det arbejder samtidig for øget
anerkendelse af de
danske mænd og
kvinder, der har gjort
en særlig indsats for
Danmark.
28
At være veteran er ikke bare en
titel. Det udtrykker faglige og personlige erfaringer, man bærer
med sig videre resten af livet. Erfaringer, der rummer empati, ansvar, mod og vilje til at stå frem,
når det er allermest krævende.
Som rummer fantastiske oplevelser, men også vanskelige situationer og til tider svære beslutninger.
Alt det, som ligger i det at være veteran. Men som kan være svært at
forstå for dem, der ikke selv har
oplevet det at være udsendt.
der står særligt en familie, som
har givet plads. Børn, der har savnet deres mor eller far. Partnere,
der har taget hverdagens udfordringer på egne skuldre. Forældre
og søskende, der har stået klar i
baggrunden. Mange med en følelse af stolthed. Men alle med
bekymringer og den villighed til at
støtte op, som er forudsætningen
for, at opgaven som udsendt kan
løftes med den høje kvalitet, der
kendetegner danske soldaters
indsats.
Derfor er det så vigtigt, at vi som
veteraner deler vores oplevelser og historier. Det er med til at
fremme den forståelse, der gør
anerkendelsen af indsatsen nær.
Og det bidrager til at forme det
sikkerhedsnet, som alle veteraner
og deres familier fortjener. For vi
har stadig et ansvar. Over for hinanden. Over for fremtidens veteraner. Og over for de veteraner
og veteranfamilier, der får brug
for støtte.
Derfor handler Flagdagen også
om dem, der har båret med. Og
om dem, der stadig er med til at
bære. For vi vil som samfund aldrig glemme, at ikke alle kommer
hjem uden ar. Nogle ar kan ses.
Andre sidder dybere. Derfor har
vi – som samfund, som medmennesker og som fællesskab – et
særligt ansvar for at passe på de
veteraner og familier, der har betalt en alt for høj personlig pris for
vores sikkerhed. Vi skylder dem,
at støtten er tilgængelig, når den
er nødvendig. At vi anerkender, at
alle kan få det svært. At vi viser,
at det er et tegn på styrke, ansvar
og vilje både at støtte op, når man
kan, og at række ud efter hjælp,
når man har brug for den.
For man skal aldrig føle, at man
står alene. Sammen med enhver
veteran står der kammerater,
man har været udsendt med. Der
er myndigheder og frivillige organisationer, som støtter op. Men
