Flagdagsmagasin_2025_Klar_print - Flipbook - Page 26
30 året for storm
har jeg nogle fordomme. Men jeg
har da datet en psykolog en gang.”
Overkonstabel af 1. grad Christian Vester Pedersen blev udsendt
igen, til Kosovo i 99 og på hold 3
i Irak.
Han ville gerne være blevet i reserven, men da han var kommet
op på 24 år siden sin start i Forsvaret, blev hans kontrakt ikke
fornyet. Til hans store fortrydelse:
Medaljeparaden i Kroatien 1995. Carsten
Holmfred til højre, og til venstre oberst og
chef for hold 7 frem til juni J. Johansen.
det, du har været igennem, så er
du ikke normal. Så på den måde
tror jeg, at jeg er kommet igennem, som jeg skulle. Jeg har haft
mine udfordringer. Jeg har ikke
haft noget med, at jeg ikke kunne
passe mit arbejde”.
Christian Vester Pedersen kom
hjem omkring 14. august 1995.
Det første han gjorde, da han 昀椀k
chancen, var at tage et karbad.
”Vandet var helt gråt bagefter,”
siger han.
”hvis du ikke tuder over det, du
har været igennem, så er du ikke
normal”
”Der var en psykolog til rådighed,
men for at være helt ærlig, jeg
havde bare mere travlt med at
få a昀氀everet mine stumper og så
komme ud og feste med nogle af
mine venner. Bare hygge, slappe
af. Jeg havde ikke lyst til at gå til
psykolog. Det har jeg faktisk stadigvæk ikke den dag i dag – måske
26
”De sagde det var på grund af
besparelser som følge af fredsdividenden, det koster ellers ikke
noget synderligt at have den kontrakt kørende. ”Nej, men det at
vedligeholde dit personalenummer, det koster penge,” sagde de,
”så vi fornyer ikke din kontrakt.””
”Det var i 2020, og nu går russerne bananas i Ukraine. Dansk forsvarspolitik har været et kæmpe
dræn - altså hele fundamentet for
at forsvare sig er fuldstændig ødelagt. Det har vi desværre selv gjort
i den her blinde tro på, at alting
nok skal gå godt.”
Sammenhold på kryds og tværs
Christian Vester Pedersen har
genoptaget sit gamle studie i
statskundskab mens han arbejder som lærer, og han og Carsten
Holmfred er nære venner og ses
jævnligt, enten med koner og
børn eller på mandeture til marcher og stævner.
”Måske er det pinligt, men 60-70
procent af mine nære venner er
soldater,” siger Christian. Hans
kone er forresten også tidligere
militær, så mellem sig har de seks
udsendelser.
Carsten Holmfred og hele hans
kompagni holder også stadig
sammen, og det er i høj grad Carsten, en af soldaterne går til, hvis
der er ”noget galt” – ”hvis de har et
eller andet fra udsendelsen, så er
det mig, de ringer til, eller de skriver: Ring!”
”Så sidder jeg klar med blok og
papir og parrer dem måske sammen med Veterancentret eller en
af deres kammerater.”
”Heldigvis er det 昀氀ere år siden
sidst, men tidligere var der 昀氀ere
om året. Det ribber op i tingene,
men det er jo også en tillidserklæring.”
Og de holder som sagt sammen.
Som kompagni og i venskabsgrupper på kryds og tværs. De
har holdt jubilæer hvert femte år
siden 1995 – når dette års 昀氀agdag
er overstået, samles kompagniet
igen, nu til 30-års jubilæum.
Det typiske jubilæum foregår på
Kastellet med en ceremoni og
en krans ved ”Monumentet over
Danmarks Internationale indsatser efter 1948” og efterfølgende
sammenkomst med øl og sandwich. De har også brugt jubilæet
til ud昀氀ugter blandt andet til Gamborgs grav for fem år siden.
Kompagniets sammenhold kom
også til udtryk, da Petrinja i 2020
blev ramt af et kraftigt jordskælv.
Det gik blandt andet ud over et
hus, hvor tolken, en lokalansat
og deres forældre boede. I løbet
af tre timer havde Bravo Kompagniet samlet 15.000 kr. sammen til
hende.
