Flagdagsmagasin_2025_Klar_print - Flipbook - Page 24
30 året for storm
Gamborg falder
I krydset med ND46 ligger også en
serbisk bunker, og her tvinges folkene fra ND46 over. Da serberne
stikker af, går danskernes gruppefører sergent Claus Gamborg
ud på vejen i retning mod delingslejren, hvor der også er en kroatisk kampvogn, Gamborg viftende
med sin blå FN-hjelm. Han når at
gå ti meter, så a昀昀yrer kampvognen en granat, der detonerer tre
meter foran ham.
Konstabel Michael Flemming Jakobsen fra gruppen løber heroisk
ud og trækker Gamborg ud i vejsiden. Jakobsen kommer først tilbage i dækning, da hans kolleger
gentagne gange har kaldt på ham
og han har indset, at Gamborg
ikke er til at redde. Hele gruppen
af danskere søger derefter dækning bagved den serbiske bunker.
Her får de kontakt med de fremrykkende kroater, som har lidt
store tab, men nu kontrollerer
crossingen. Niels Lynge Madsen
får sin PMV frem og bringer Gamborg til hospitalet i Sisak.
Fra 40-Alfa kan Christian Vester
Pedersen følge med, fortrinsvis
via radiobeskeder:
”Så får vi besked om, at serberne
har taget en af de andre observationsposter ND 46. Det var den,
sergent Gamborg og hans folk
bemandede. De bliver jo åbenbart overrasket af serberne, som
tager dem til fange og tager deres
våben.”
Granater bliver ved med at detonere omkring dem og Christian
Vester Pedersen må bare blive
i dækning, også da de hører, at
Gamborg er ramt.
24
Fra sin post bag sandsækkene kunne Christian Vester Pedersen tage dette
billede af den brændende dieseltank og en kroatisk kampvogn,
formodentlig den, der skød mod Gamborg.
”Det var hårdt at høre, mens vi
fortsat sad fast der. Altså, det er
sådan lidt... ”fuck”…det gør os alle
sammen berørte. Og så kommer
de der ting med missiler og sådan
noget bagefter. Det var sgu ubehageligt at sidde der og få den
besked. Vi så ikke, de kom løbende med ham på båren, men vi så
PMV’en, der i rasende fart kørte
afsted med ham senere.”
”Han var gået ud foran kampvognen for at skærme sine folk, og
det var principielt også det rigtige
at gøre, men i sådan en kampsituation tænker alle ikke lige klart.”
”FN er jo en sammensat organisation, og vi var klart den bedste bataljon i området, mens andre kan
købes for en dunk diesel – og der
havde også kørt en anekdote om,
at soldater fra en af de andre nationer havde solgt deres FN-uniformer til serberne, så måske har
den kampvognsskytte fået at vide,
at der rendte serbere rundt forklædt som FN.”
Soldaterne på 40-Alfa var låst
fast i mange, mange timer før
kamphandlingerne trak videre
over mod den serbiske side. En af
Christian Vester Pedersens kolleger havde ikke forberedt sig lige
så godt som han – han blev så
trængende, at de måtte tømme
en sandsæk, så han kunne bruge
den som toilet, men han nåede
kun halvvejs i foretagendet, før
der igen faldt granater tæt på.
”Det blev lidt klamt, men så kunne
vi grine ad det – det var sådan lidt
galgenhumor og en form for selvforsvarsmekanisme.”
De kom først ned fra 40-Alfa, da
en kroatisk enhed havde forvisset
sig om, at de ikke var serbere. Så
kunne de komme ned i delingslejren og 昀椀nde lidt spiseligt, hvorefter de blev fragtet til kompagniets
lejr i Petrinja.
”Så 昀椀k vi en debrie昀椀ng over forløbet, og en øl, kan jeg huske. Det
var meget tiltrængt. Det var fak-