Flagdagsmagasin_2025_Klar_print - Flipbook - Page 21
30 året for storm
Kompagniet ved Mindemuren på Kastellet. (Foto: Lars Bøgh Vinter, Forsvaret)
noget, og så tænkte jeg også, at vi
skal simpelthen ikke tages med
bukserne nede en uge inden, vi
skal hjem. Så vi gjorde klar, og det
er jeg glad for.”
De første mange måneder havde
ellers været nogenlunde rolige for
DANBAT hold syv, men i maj begyndte spændingerne i området
at vokse.
”I juni var vi hundrede procent sikre på, at der ville komme til at ske
noget,” husker Carsten Holmfred.
”Der var store spændinger, og der
var lagt miner på vejene.”
Scenen for kampen 4. august:
Moscenica Crossing, et vejkryds i
ingenmandsland mellem de to
kroatiske byer Sisak og Petrinja.
Petrinja var kontrolleret af serberne og i Petrinja var Bravo Kompagniets hovedlejr, mens man i
Moscenica Crossing, der også kan
kaldes en grænseovergang mel-
lem kroater og serbere, havde
昀椀re observationsposter – hver
af dem bemandet med to til fem
mand. En af posterne lå på taget
af en fabrik – ”Finel” - ved krydset,
og op ad fabrikken havde man en
delingslejr, hvor vagtfrit personel
kunne opholde sig. Finelfabrikken
var serbisk og de 200 ansatte var
for en stor dels vedkommende
også soldater.
Det første tegn på, at roen ville blive brudt, kom klokken 2 om morgenen 4. august. Posten ND 44
meldte, at de kunne se svært bevæbnede kroatiske soldater med
sløring nærme sig, og klokken 3
dukkede to kroatiske o昀케cerer på
ND 44 og bad om at tale med en
o昀케cer, så Madsen kørte over for
at mødes med dem. De havde en
kort besked:
Fordi Holmfred havde kommanderet øget beredskab, havde
han og delingsføreren, premierløjtnant Niels Lynge Madsen 3.
august forstærket posterne, og
indøvet nærforsvar og evakuering.
”Før dine soldater til et sikkert
sted.”
Derefter - om aftenen den 3.
august måtte Holmfred tage til sin
hovedlejr i Petrinja – for ”serberne
krævede, at man ikke kørte rundt
efter mørkets frembrud, for så
kunne de ikke se, om det var FN
eller kroaterne, der rørte på sig.”
Da Madsen bad om en uddybende forklaring, svarede den ene af
kroaterne blot: ”Shelter.”
Så gav de hinanden hånden og
kroaterne forsvandt ud i natten.
Det danske bataljonshovedkvarter befaler klar til nærforsvar,
danskerne gør sig klar i deres
bunkere og PMV’er…
21
