Flagdagsmagasin_2025_Klar_print - Flipbook - Page 13
30 året for Daytonaftalen
le være fredelig, og at modstand
mod implementeringen af Dayton-aftalen – især blandt kroaterne – formentlig ville være politisk
snarere end militær.
Danskerne i Doboj
Da den danske bataljons hovedstyrke blev indsat som en del af
IFOR-missionen i januar 1996, var
målet klart: at sikre militær stabilitet og forhindre en genoptagelse af fjendtlighederne mellem de
stridende parter.
Men i takt med at våbnene tav,
opstod nye spørgsmål. Hvad ville
det egentlig sige at skabe fred?
Og hvilken rolle skulle den danske
enhed spille i en fredsproces, der
rakte langt ud over det rent militære?
Over en periode på godt syv år
fra hovedstyrkens indsættelse i
januar 1996 til de sidste danske
soldater i den nordisk-polske
kampgruppe forlod Doboj-området i januar 2003 - udviklede den
danske bataljon sin forståelse af
opgaven markant. Hvor man i begyndelsen fokuserede snævert på
implementeringen af Dayton-aftalens militære bestemmelser,
begyndte man gradvist at inddrage de civile aspekter af fredsaftalen – herunder genbosættelse,
udvikling af ansvarsområdets
lokalsamfund og støtte til opbygningen af en stabil dagligdag for
den bosniske befolkning.
Dette skifte i praksis og opfattelse skete på trods af, at man aldrig
formelt opererede med skellet
mellem såkaldt ’negativ fred’ og
”positiv fred”, som det kendes fra
fredsforskningen. Ikke desto min-
dre udviklede bataljonen en tydelig fredsopbyggende mentalitet
over tid.
processen, selv om dette ikke entydigt lå inden for den oprindelige
militære opgaveportefølje.
Denne udvikling var dog ikke lineær eller uden modstand. I perioder blev udvidelsen af opgaver
betragtet som såkaldt ’mission
creep’ – en uklar og måske uønsket udvidelse af det oprindelige
rent militære mandat.
Kontakten til både internationale
aktører og den lokale befolkning
spillede her en afgørende rolle.
O昀케cerer på underafdelingsniveau - majorer og sektionsledere
– havde betydelig og ofte kompleks kontakt med lokale ledere,
internationale organisationer og
civile borgere. Det var på dette niveau, spændinger og forhandlinger om hverdagens fredsopgaver
fandt sted.
Soldater og o昀케cerer oplevede,
at opgaver uden direkte militært
formål – såsom genhusning af
昀氀ygtninge og fordrevne, overvågning af lokale forhold og kontakt
med civilsamfundet – udfordrede deres traditionelle rolleforståelse. Ikke desto mindre blev
disse opgaver gradvist en del af
hverdagen. I praksis blev forskellen mellem krigsforebyggelse og
fredsopbygning således over tid
昀氀ydende.
Særligt tydeligt blev denne udvikling i bataljonens engagement
i genbosættelsesspørgsmål – et
område, hvor de internationale
militære styrker spillede en mere
aktiv rolle end hidtil antaget i
forskningen.
Soldater og o昀케cerer oplevede,
at opgaver uden direkte militært
formål – såsom genhusning af
昀氀ygtninge og fordrevne – udfordrede deres traditionelle rolleforståelse.
Samspil med lokale magthavere
Implementeringen af Dayton-aftalens bilag 7, der handlede om
hjemvenden af fordrevne, viste
sig at være både politisk følsom
og i praksis meget vanskelig. Alligevel valgte den danske bataljon
at tage medansvar og aktivt støtte
I området omkring Doboj, hvor
den danske bataljon var stationeret, arbejdede man ofte i et tæt,
om end pragmatisk, samspil med
lokale magthavere – nogle af dem
med belastende krigshistorik,
herunder 昀氀ere krigsforbrydere.
Bataljonen forsøgte ikke at ændre
det lokale politiske landskab, men
fokuserede på at sikre en vis grad
af stabilitet gennem samarbejde
med såkaldte gatekeeper elites.
På trods af disse lokale tilpasninger og det øgede engagement
i fredsbygning blev den danske
bataljon aldrig fuldt ud forankret
i lokalsamfundet. Den høje udskiftning af personale – hvert hold
roterede cirka hver sjette måned
– betød, at relationer og lokal forståelse hele tiden skulle genopbygges.
Mange oplevede, at man ’startede
forfra’ med hver ny rotation. Dette hæmmede kontinuiteten og
gjorde det svært at opbygge vedvarende tillid. Netop denne pointe synes at være en evigtgyldig
problematik for roterende enhe-
13
