Flagdagsmagasin_2025_Klar_print - Flipbook - Page 12
30 året for Daytonaftalen
biske styrker havde besat store
dele af landet.
Indsatsen havde været relativt
fredelig indtil august 1995, hvor
Kroatien iværksatte ’Operation
Storm’ mod Republika Srpska Krajina (RSK), den uo昀케cielle serbiske
stat. O昀昀ensiven resulterede i en
masse昀氀ugt af serbere og kollaps
i RSK’s kommandostruktur. Under
kampene blev en dansk sergent
dræbt af en granat fra en kroatisk
kampvogn.
Efter o昀昀ensiven vurderede den
danske bataljonsledelse, at det
ville være meningsløst at blive i
Kroatien, men politisk besluttedes det, at man skulle blive i området og eventuelt forberede en
ny udsendelse til Østslavonien.
I september 1995 blev den danske lejr i byen Dvor fanget i krydsild mellem den kroatiske hær og
RSK-styrkerne, hvilket førte til stor
materiel ødelæggelse, yderligere
to danske faldne og et større antal sårede. Kort efter blev størstedelen af det danske UNPROFOR
Hold 8 evakueret til Danmark.
Kun 150 mand blev tilbage for at
sikre bataljonens udstyr.
Forberedelser til IFOR
Som en direkte følge af de voldsomme erfaringer i Kroatien blev
forberedelserne til den fredsskabende styrke i Bosnien præget af
stor opmærksomhed på soldaternes sikkerhed. Man lagde fra
dansk side vægt på, at de nye lejre
ved Doboj skulle kunne forsvares,
hvilket ikke havde været tilfældet i
Kroatien. Efter pres fra politikere
og militærledelse blev det besluttet, at den danske bataljon skulle
12
have adgang til artilleristøtte.
Uddannelsen af IFOR Team 0 begyndte i november 1995, og erfaringerne fra Kroatien spillede en
stor rolle. Parolen var klar: Man
ville ikke igen stå uden pansrede
køretøjer, artilleri og luftstøtte –
som man havde gjort under FN’s
mission i Kroatien.
Krigerånd og sort baret
Robusthed og kampkraft blev
derfor centrale elementer i træningen. Samtidig forsøgte man at
undgå, at vrede og hævntørst fra
tidligere missioner blev overført
til den nye mission i Bosnien. Soldaterne blev screenet og mentaltrænet for at sikre, at de forstod
deres nye rolle som fredsbevarere – ikke krigere.
Alligevel fyldte minderne fra Kroatien meget. Overgangen fra FN’s
blå hjelme til NATOs sorte baretter blev symbolsk fremhævet af
soldaterne – en soldat udtalte:
’Den sorte baret betyder
sikkerhed og respekt.’
De nye lejre ved Doboj 昀椀k navne
med tydelige referencer til styrke
og nordisk krigerånd: Hovedlejren
Camp Valhalla på Føderationens
side og Camp Dannevirke på den
serbiske side. Her var bl.a. de danske kampvogne placeret.
Begge lejre blev forstærket med
kraftige forsvarsværker af HESCO-bastions (sandfyldte trådnetmoduler). Ærmerne på de danske
uniformer bar vikingesymboler
som skibe og hjelme. Fortid og
fjendebilleder i nutidig kontekst.
De danske IFOR-lejre 昀椀k navne
med tydelige referencer til styrke og nordisk krigerånd.
De danske bataljoner brugte selv
tidligere kamperfaringer som
kulturelt og psykologisk referencepunkt. Flere år efter IFOR/
SFOR-missionens
begyndelse
nævnte o昀케cerer stadig ’Operation Bøllebank’ og de tidligere kampe i Kroatien som noget, serberne
huskede – og som man selv ikke
havde glemt.
Efterretningsbilledet
Da planlægningen for udsendelsen til Bosnien begyndte i oktober 1995, vidste den danske stab
stort set intet om det speci昀椀kke
ansvarsområde, man nu skulle
operere i. Man forventede Tuzla,
men først få dage før jul kunne
man endeligt bekræfte placeringen af lejrene i hhv. Kraševo og
Ševarlije nær den større bosniske
by Doboj.
I første omgang vurderede Forsvarets
Efterretningstjeneste
(FE), at implementeringen af Dayton-aftalen kunne føre til problemer – især med tilbagevenden af
昀氀ygtninge og afvæbning af irregulære styrker. I områder, der følte
sig negativt ramt af aftalen, kunne
civile og militære aktører 昀椀nde på
at handle i modstrid med fredsprocessen.
Men i takt med overdragelsen fra
FN til NATO ændrede FE’s fokus fra
nationalt til lokalt niveau. Den 21.
december 1995 vurderede man,
at situationen i Den nordisk-polske Brigades ansvarsområde vil-
