Flagdagsmagasin_2025_Klar_print - Flipbook - Page 10
30 året for Daytonaftalen
Efter nogle års opsamling af erfaring lykkedes det i en del tilfælde de danske SFOR-styrker at bidrage til langsigtet
fredsbevarelse, vurderer Jakob Brink Rasmussen.
Dayton-aftalen omfattede elleve
bilag, hvoraf de første tre regulerede de militære forhold. Disse
var præcise og operationelle:
1) Våbenhvilen skulle overholdes
2) Tunge våben samles i depoter
3) Væbnede styrker fra de øvrige
jugoslaviske delrepublikker skulle
forlade landet.
IFOR 昀椀k kommandoen over den
昀椀re kilometer brede sikkerhedszone og blev givet bemyndigelse
til at håndhæve aftalens militære
elementer. Denne klare struktur
sikrede en relativt hurtig og e昀昀ek10
tiv nedtrapning af kon昀氀ikten.
Dayton-systemets asymmetri
Men modsat de militære dele,
var de civile og politiske dele af
Dayton-aftalen langt vagere formuleret og svære at implementere. Der var ingen deltagelse fra
civilsamfundet i forhandlingerne,
og mange af de ansvarlige for krigen blev reelt siddende ved magten i de nye strukturer.
Som fredsforskeren Roberto Belloni senere bemærkede, fastholdt
aftalen de etnonationale eliters
dominans og gjorde det svært
for nye politiske kræfter at vokse
frem. Et godt eksempel er fredsaftalens bilag 7, som garanterede
昀氀ygtninge og internt fordrevnes
ret til at vende hjem – men uden
at give IFOR noget ansvar for at
sikre denne rettighed i praksis.
Der blev også oprettet en ny politisk instans, The O昀케ce of the High
Representative (OHR), som skulle
overvåge aftalens civile implementering. Dog havde OHR ingen myndighed over de militære
